Samtykke
Det du erklærer, og hvad der sker bagefter.
Det du erklærer
Ved at give samtykke erklærer du:
1. At du har forældremyndigheden over den unge, hvis profil du giver samtykke til.
2. At du har læst informationen om arbejdet, arbejdstiden og risiciene.
3. At du accepterer vilkårene for luftere på walkd på den unges vegne.
4. At de oplysninger du har givet om dig selv er rigtige.
Hvad der sker bagefter
- Du sætter hvor mange timer den unge må arbejde. Du kan altid ændre det.
- Du bliver bedt om at bekræfte din identitet gennem vores betalingsudbyder. Det er et krav, fordi en konto for en person under 18 skal have en voksen som ansvarlig.
- Profilen bliver først aktiv, når din identitet er bekræftet. Ikke før. Den unge kan altså ikke tage ture i mellemtiden — og det er med vilje: ellers ville hun kunne gå tur i ugevis og først bagefter opdage, at der ikke kan udbetales penge til hende.
At trække samtykket tilbage
Du kan trække samtykket tilbage når som helst, direkte i appen. Profilen bliver inaktiv med det samme, og den unge kan ikke byde på flere ture.
Ture der allerede er aftalt, bliver aflyst med det samme, og det koster hende ingenting. Hundeejerne får besked, og turene bliver lagt ud til andre luftere igen. Vi registrerer ingen sene aflysninger på hendes profil — den er jo lukket.
Det gælder kun når du trækker samtykket helt tilbage. Aflyser du en enkelt tur og lader profilen være aktiv, gælder de almindelige regler: er der mindre end 3 timer til, registreres det som en sen aflysning, medmindre hundeejeren har sagt ja til at turen må aflyses.
Hvad vi gemmer om dette samtykke
Vi gemmer tidspunktet, dit telefonnummer og hvornår det blev bekræftet, din IP-adresse, og hvilken version af teksterne du fik vist. Vi gemmer det for at kunne dokumentere samtykket, hvis det senere bliver bestridt.
walkd drives af Munkholm Tech Studio, CVR-nr. 46245989. Skriv til support@walkd.app.
Version 1.2 · gælder fra 20. august 2026